LOG IND

 

 

 



Velkommen til Nordsjællands Sinfonias hjemmeside.

Lyt til NSSI fra tidligere koncerter

Nordsjællands Sinfonia er med sine pt. 40 amatørmusikere et af landets største og ældste amatørsymfoniorkestre med rødder tilbage til 1941. Orkestret er i sin nuværende form en vellykket fusion i januar 2014 mellem to veletablerede orkestre: Københavns Sinfonia (stiftet i 1983) og Nordsjællands Symfoniorkester, der har rødder tilbage til 1941. Orkestret har hjemsted på Allerød Musikskole, Lyngevej 198, 3450 Allerød.
Som noget særligt karakteristisk ved orkestret kan nævnes, at foruden en professionel koncertmester har orkestret også professionelle koncertmestre på strygergrupperne til hver prøve og selvfølgelig også koncerterne. Det betyder, at medlemmerne hele tiden får professionel vejledning og støtte til prøver og koncerter, hvilket giver større tryghed og spilleglæde. Og ikke mindst, at der opnås et godt socialt miljø og et for amatører højt spillemæssigt niveau under såvel prøver som koncerter.
Noget andet, som også kendetegner orkestret er, at det ikke har nogen fast dirigent, idet der vælges ny dirigent til hvert koncertprogram. Det betyder, at medlemmerne skal være omstillingsparate og rede til nye udfordringer.
Orkestret spiller et varieret repertoire men overvejende værker fra wienerklassicismens og romantikkens tid, og der gives 2 – 4 koncerter om året.Med stort engagement – og en stor aldersspredning – oplever vi alle glæden ved at udøve klassisk musik. Desuden har orkestret ofte gennemført værker sammen med amatørkor, hvilket har gjort det muligt at opføre nogle af de store og berømte kor- og orkesterværker.
Kom til vores koncerter – og følg med i orkestrets liv og aktivitet på www.nssi.dk